“Syng, så det gjalder, syng, hvor der synges kan – syng også der, hvor man ikke tror, man kan! Sammen”.

“At synge er at leve” -frit efter H. C. Andersen

                                                       

2008 var “Sangens år” i Danmark.

2008 blev af bl.a. daværende kulturminister Brian Mikkelsen og  daværende undervisningsminister Bertel Haarder udnævnt til Sangens År. Deri ligger en direkte opfordring til at styrke fællessangen og dermed fællesskabsfølelsen på tværs af aldre og kulturer. At synge sammen samler og berører de medvirkende og det er en smuk, unik og fantastisk måde at opleve sig selv og hinanden på.

2008 blev året, hvor fællessangen skulle tilbage til skolen, være en del af livet /el. dagen på arbejdspladsen, hvor der skulle synges ved busstoppestedet, i svømmehallen, i indkøbscentret – ja man kunne blive ved.

2008 var også året, hvor GlavindGinnerup dannedes og vi for første gang drog ud i landet med vores korworkshops – BuildaChoir.

 

Hvorfor bruge tid på en korworkshop?
At det kan være dejligt, opløftende, opstemmende, fantastisk og bedrøveligt at lytte til musik kan mange af os sikkert nikke genkendende til. De fleste mennesker bruger musik både til hverdag og fest, om end vi ikke altid er bevidste om hvordan, hvornår og hvorfor.

At udøve musik som f.eks. at synge giver en ekstra dimension på oplevelsen, der dermed bliver konkret, fysisk og mere personlig.

Tillige har det at synge det aspekt, at man arbejder med “det dybe åndedræt”, hvilket i praksis vil sige, at man for at have luft nok til lange fraser/sætninger trækker vejret helt ned i lungespidserne – altså fylder lungerne med luft. Vejrtrækningen bevirker gennemstrømning af ilt til alle kroppens celler og afspænder musklerne og jo dybere åndedrættet er jo større velvære.

Vejrtrækningen afspejler desuden også de menneskelige følelser og sindsstemninger fordi den indretter sig efter de fysiske og psykiske omstændigheder, den virker under.

Derfor kan koncentreret arbejde med musik og sang og dermed med åndedrættet både virke afstressende men også i nogle situationer psykisk provokerende.

Alligevel – eller måske netop derfor – tiltrækkes mange mennesker af at indgå i en fælles musikalsk sammenhæng – f.eks. i et kor.

Når man synger sammen, opstår ud over musikken også følelsen af samhørighed og den for mennesket livsnødvendige sociale kommunikation.

Samarbejdet mellem os om noget andet og “højere” bevirker, at vi i vores stræben efter et konkret fælles mål dels udvikler kompetencer og sociale færdigheder og dels finder vores berettigelse og plads i “flokken”.

Med andre ord – vi bekræfter hinanden i vores ret til eksistens.

Musik gør godt
Mange års forskning tyder på, at der er gode grunde til, at vi lytter til musik, og at musikudøvelse ligeledes har en konsekvens for menneskets udvikling.

Nedenunder har vi forsøgt at samle nogle vigtige pointer i denne forskning.

“Radioen er fyldt med det. Det er nævnt under “jeg elsker” i enhver teenagers bog, vi gør kur til det, vi bliver gift til det, vi bliver helbredt af det, vi græder af det, og vi tror selv, at vi kan, når vi har fået lidt under vesten”.

For nogle af os har musikken en næsten uforklarlig, magisk kraft.

Ifølge hjerneforskning frigiver kroppen stoffet dopamin, når vi gør noget, der er godt for kroppen – f.eks. at spise, lære noget eller dyrke sex. Dette er en form for belønningssystem hjernen har for at sikre artens overlevelse.

Det er påvist at musikken også aktiverer dette “belønningssystem”, selvom der ikke egentlig er bevist nogen sammenhæng mellem musikudøvelse og overlevelse.

Under alle omstændigheder er der i musikken ganske givet en følelsesmæssig og social kommunikation som ikke eksisterer i sproget, hvilket i evolutionsmæssig sammenhæng er vigtigt for at gruppen kan opnå synergi.

Undersøgelser og hjernescanninger af musikere og ikke-musikere tyder på at egenskaberne for sprog og musik (også musik uden sprog) overlapper hinanden, idet musikerne reagerer på musikken via venstre hjernehalvdel og behandler den præcis som et sprog.

Andre forsøg tyder også på, at man bliver bedre til matematik af at spille musik.

Desuden er man i lægeverdenen ved at få øjnene op for musikkens effekt på os og et hold af læger, musikere og terapeuter har udviklet en særlig form for musik, som skal gøre syge mennesker raske og som i de vidtgående forsøg faktisk erstattede medicinen helt.

Musikterapi har ligeledes gennem mange år arbejdet med, at man gennem f.eks. sangskrivning, lytning og improvisation kan genopdage ressourcer, genetablere funktioner og udvikle nye handlemuligheder samt ikke mindst bryde isolation.

(Kilder: Søren Heebsgaard, Peter Vuust, Per Thorgaard)